Hvad gør jeg

Aggerupvej 4

Kisserup

4330 Hvalsø   tlf.46408367/20891512

lejrefolkemosteri@outlook.dk

Lejre Folkemosteri

Hvad gør jeg

Hvis du vil moste dine æbler, skal du allerførst læse denne side grundigt. Her finder du alt hvad du har brug for at vide for at komme i gang.

 

Lejre folkemosteri består af vaskekar til rengøring af æblerne, kværn til findeling, en presse og pasteuriseringapparat.

Anlægget kan moste ca 800-1000 kg æbler på en dag, og der skal 8-10 personer for at betjene maskineriet..

Af hensyn til udnyttelsen af dette og den efterfølgende rengøring af udstyret, er det hensigtsmæssigt at anlægget udnyttes over hele dage f. eks. fra kl. 9-17.


Hvad gør jeg….

- som enkelperson med ca 80-100 kg æbler

Gå ind på MOSTEDAGE og find en dato, hvor der står ”fællesdag”.

Disse dage er reserveret  til personer/mindre grupper.

Vi prøver her, at samle en flok – gerne 8-10 personer – der tilsammen har ca 600-800 kg æbler. Her arbejder man så sammen om mostningen.

Her vil æblerne selvfølgelig blive blandet sammen til den endelige most, men mosten blive selvfølgelig fordelt, efter hvor mange kg man har medbragt.


- som stor gruppe/forening med ca 600-800 kg æbler

Er du medlem i en forening, bylaug, forældrekreds eller lignende, der kunne synes det var sjovt at samle æbler og lave en arbejdsdag sammen og bagefter gå hjem med dejlig most, så er mulighed her.

Gå ind på MOSTEDAGE og reserver en dag pr. mail. Angiv alternativ dag. Så giver vi besked tilbage.

I skal minimum have 600-800 kg æbler.


Der vil altid være 3 personer fra forening til stede med hjælp og vejledning og til at sætte jer i gang.


Værd at vide..

Frugten skal være usprøjtet. Det er fristende at bruge nedfaldsfrugt, men der er stor risiko for at få giftige mycotksiner i mosten, som ikke dræbes under pasteuriseringen. Så inden man presser æblene, skal de vaskes, og hvert enkelt æble skal tilses, da beskadigede æbler med råd og mugangreb kan indeholde svampegiften patulin. Der kan også være mugangreb i æblerne hvis der er orm. Stødpletter, som er friske og ikke er begyndt at udvikle råd, kan man nøjes med at skære godt og grundigt væk.

Vær opmærksom på at patulin trænger hele vejen igennem pærer så man kan ikke skære det væk på det samme måde som med æblerne.

Så frugten skal være fri for råd og mug - skurv og lignende gør til gengæld ikke det mindste.

Frugten skal opbevares i rene beholdere evt. sække. Trækasser er ikke egnede da de kan være smittet med svampe


Genbrug/rengøring af flasker.

Medbringer du selv ¾ l flasker fra  sidste års mostning, er det vigtigt at de er rengjorte:

 

Snarest efter at flaskerne er tømt, vaskes disse indeni med en flaskerenser og på ydersiden af gevindet.

De skylles og sættes til side med bunden i vejret til afdrypning.

Efter nogle timer vender jeg dem og lader dem tørre, til der ikke er mere kondensvand indvendig.

Tjek om de ser fine ud og sæt så plastfilm over og påsæt herefter låget til beskyttelse af plasten.

Låget bliver kasseret ved ny tapning, da de ikke kan genbruges.


Flaskerne kan evt. også vaskes i vaskemaskinen med den varmeste program.

Sørg endeligt for at alle flasker er helt rene. Flasker der har rust mærker fra kapsler kan ikke bruges. Under sortering ved man ikke om det er rust eller skidt, og så ryger de ud for en sikkerheds skyld.




Velkommen

Støttet af Lejre kommunes Pulje for udvikling af lokal samfundet