Aggerupvej 4
Kisserup
4330 Hvalsø tlf.20522249
lejrefolkemosteri@outlook.dk
Velkommen
Velkommen til Lejre Folkemosteri!
Er du bosiddende i Lejre Kommune har du her mulighed for at samle dine venner, dit vejlaug, din klasse eller en eller anden gruppe af skønsomme personer og forvandle efterårets overflod af æbler til den mest vidunderlige, gyldne æblemost!
Ideen til mosteriet opstod hos en gruppe æbleentusiaster - Dumpedal æblelaug.
Dumpedal æblelaug består af 25 familier som i fællesskab passer en gammel frugtplantage i Lejre, og her er det ikke kun kærligheden til de gamle æblesorter, den tætte kontakt til de ”ægte” fødevarer, men i høj grad også dét at arbejde sammen i fællesskab, der betyder noget.
Efter i flere år at være kørt langt for at få mostet, voksede en ide om et lokalt mosteri i Lejre frem. En mulighed for at dele alle de fantastiske oplevelser man kan få ved at løse en opgave sammen, den store tilfredsstillelse, det er at se, hvordan en overflod af æbler, der ellers ofte går til spilde, kan blive til den mest vidunderlige friske æblemost og pasteurisere mosten.
Med hjælp fra Lejre kommune og en masse hårdt arbejde fra de frivillige ildsjæle i Dumpedal lykkedes det, og i efteråret 2015 var Lejre Folkemosteri i gang med at moste de første æbler.
Samtidig med at du kan få most med hjem af dine æbler, betaler du også for et medlemskab af foreningen.
Det betyder, at du bliver indbudt til at deltage i de arrangementer, som forening arrangerer i løbet af året.
Mosteriet ligger i smukke omgivelser i landsbyen Kisserup, mellem Hvalsø og Lejre.
Læs hvordan du kommer i gang under menupunkt - " Hvad gør jeg?"
Støttet af Lejre kommunes Pulje for udvikling af lokal samfundet
Se Emmas lille film om mostning her:-